Anmeldelse af koncert i Vester Hæsinge:
Det var slet ikke nogen dum idé at køre fra Ebberup til Vester Hæsinge.
En mørk og trist aften blev lys og smuk. Det viste sig at være en rigtig idé at tage til koncert med Fynbokoret i Vester Hæsinge Kirke, hvor sognepræst Eva Ladefoged indledte med at læse lignelsen om den fortabte søn.
En mørk og trist aften i begyndelsen af oktober var vi på vej hen over de fynske alper for komme til en koncert med Fynbokoret i Vester Hæsinge Kirke. Efter halvandet års kulturpause er de fleste af os tørstige efter kulturelle oplevelser. Når også kirkerne holder lukket, er der ikke meget at komme efter for os, der bor på landet. Tidligere tiders blomstrende kulturliv i skoler og forsamlingshuse er jo så godt som ikke eksisterende i dag. Men nu var der så endelig noget, ikke lige i nærheden, men dog inden for rammerne.
Godt nok synes den ene af os, at amatørkor ikke lige er noget, man behøver at sætte ret meget tid af til, men tidens hunger taget i betragtning, så o.k. Gps’en fandt kirken, og vi fik med besvær bilen parkeret. Vi faldt godt sammen med det øvrige publikum af arten grå guld og sølvræve.
Vester Hæsinge Kirke var målet for Jens Kristian Elvstrøms kulturelle rejse over de fynske alper.
Sognepræst Eva Ladefoged indledte aftenen med at læse lignelsen om den fortabte søn. Over den historie havde dirigent og korleder Torben Nikolajsen komponeret en musikalsk collage med elementer af kendte temaer.
Det store kor på omkring 50 medlemmer stod klar og var synligt koncentrerede. Dirigenten hæver armene, spændingen stiger. De første takter fjernede enhver tvivl om, at denne aften skulle være spildt. Sopranerne gik efter få takter ubesværet i højden over på den stabile undergrund af alter og herrestemmer. Og sådan blev det ved i en times tid godt hjulpet af pianist Flemming Hansen.
Senere blev koret støttet af ikke bare en harmonika men to af slagsen, dirigenten og Jørgen Bai Jepsen. Mod slutningen havde Bai en flot og fyldig basbaryton solo.
Det viste sig at blive alt andet end en spildt aften at tage til koncert med Fynbokoret i Vester Hæsinge Kirke. Da vi kom til sønnens hjemkomst, satte koret i med en utrolig smuk udgave af “Bridge over truble Water”. Det virkede så stærkt, at mine tårekanaler kom under pres.
Livet igennem er vi alle sammen fra fødslen udstyret med den fineste ”stradivarius”. Men selv det bedste instrument spiller ikke af sig selv. Time efter time skal der slides og øves. Fynbokoret har gjort begge dele og nået et godt resultat. Hjemtur gik hen over bakkerne i månelys og optimistisk stemning.
Jens Kristian Elvstrøm, Fyns Amtsavis 20. oktober 2021
