Ny dirigent

Torben Nikolajsen er tiltrådt som ny dirigent for FynboKoret

Da FynboKorets medlemmer den 7. august 2018 mødte til første sangaften i sæsonen 2018/2019, var det med Torben Nikolajsen som korets nye dirigent.

Med en baggrund som lærer, musikpædagog, organist og mangeårig musiker i mange forskellige sammenhænge har Torben Nikolajsen en faglig og menneskelig kompetent profil som baggrund for at videreudvikle indholdet i den forandringsproces, som korets tidligere dirigent Bodil Rytter igangsatte for år tilbage.

Helt ukendte med hinanden er FynboKoret og Torben Nikolajsen ikke, idet Torben ved flere lejligheder har vikarieret for Bodil Rytter.

Bodil ønskede med udgangen af sæsonen 2017/2018 at gå på pension efter 17 års succesfulde år som dirigent for FynboKoret.

Vi er i FynboKoret meget taknemmelig for den store indsats, Bodil Rytter på alle måder har ydet gennem alle årene. Samtidig glæder det os, at Bodil i fremtiden ønsker at være et af FynboKorets trofaste støttemedlemmer.

Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde med Torben Nikolajsen, der blot er den fjerde dirigent i FynboKorets 56 årige historie.

Læs mere om korets nye dirigent her.